Art against hatecrimes 2013

JUNE JIN ENGELHARTH

준 진 엥엘하트 FINE ART - OIL PAINTINGS

 

Tel: +45 26 53 90 00

MAIL@JUNEJIN.COM

Art Against Hatecrimes! 2013

Pressemeddelelse, København 28. august 2013

Bøsseblodet flyder i Københavnske gader og stræder!

Blodbad i Københavns gader og stræder

I 72 lande verden over er det stadig kriminelt at være homoseksuel og transkønnet, blandt andet Maldiverne, Iran og Afghanistan – det er det heldigvis ikke i Danmark, men derfor sker der stadig voldsomme hadforbrydelser i hele landet. følge PET var der fra 2010 til 2011 en stigning af registrerede hadforbrydelser på 15 %. Dog et fald fra 9% i 2010 til 6% i 2011 vedrørende seksuelt orienterede hadforbrydelser. I seneste udredning fra Institut for menneskerettigheder og justitsministeriets offer undersøgelser er der, et stort gab mellem antallet af registrerede hadforbrydelser og oplevede hadforbrydelser. For at illustrere hvilke lande der kriminaliserer homoseksualitet, har Billedkunstner June Jin kreeret 72 stykker blodig Street art, som udover at oplyse også sætter fokus på problemet med hadforbrydelserne på dansk jord.

Iflg. Peter, en veluddannet 54 årrig homoseksuel mand, oplevede han sammen med kæresten et overfald i 2009, parret cykler igennem Lars Bjørnstræde, efter en tur i biografen i indre København, de bliver passet op af en bil, som muligvis har set dem holde hånd eller bare viste glæde for hinanden, de forbipasserende trækker væk, gerningsmændene som er forsynet med jernstænger, stiger ud og omringer Peter og kæresten, Peter ringer 112 og beder om station 1, mens gruppen af gerningsmænd slår Peters cykel hen ad gaden, mens de kommer med trusler om vold og hadsk homofobisk tale. Politiet ankommer heldigvis hurtigt (sikkert på grund af Klimatopmødet!!!) og får passiviseret voldsmændene – hvorefter politiet siger: vi kan desværre ikke sigte dem da der ingen påviselig skade er sket, men vi giver Jer et forspring” hvorefter det skræmte homoseksuelle par må spæne af sted på deres cykler, som jaget vildt. (Kontakt til case går gennem June Jin)

Kunstner smører blod på kunstmessens gæster – Ville du hjælpe en forslået bøsse eller transkønnet?

Billedkunstneren June Jin vil gennem sin kunst sætte fokus på hadforbrydelser under kunstmessen Art Copenhagen i Forum 30. august – 1. september 2013.

Ud over Street Art har June Jin i samarbejde med Trans-project kreeret en happening under den internationale kunstmesse, Art Copenhagen dvs. et levende visuelt værk, hvor transkønnede og deres støtter vil gå rundt blandt publikum, indsmurt i blod. Transpersoners forhold er endnu værre end de homoseksuelles, både herhjemme og ude i verden. Spørgsmålet leder hen på, om du ville hjælpe en forslået og blødende minoritets person i bybilledet – eller ville du ligesom flertallet bare se på eller gå?